Vi søger erfarne nattevagter til vores nye bosted, Marianelund i Tuse Næs

Vi søger erfarne nattevagter til vores nye bosted, Marianelund i Tuse Næs

November 13, 2025

Vil du være med til at byde ind med dine kompetencer tværfagligt. Og vil du være med til at skabe de bedst mulige rammer for unge borgere med særlige behov? Samtidig får du mulighed for at sætte dit præg på en nyopstartet arbejdsplads.


Hvem bor på Marianelund?

Vores borgere ligger inden for det oligofrenipsykiatriske felt. Det vil sige, at de har en grad af udviklingshæmning samtidig med andre psykiatriske diagnoser. Det kan fx være autisme, ADHD, OCD, angstproblematikker, depressioner eller skizofreni. Nogle har ledsagende problematikker i form af epilepsi, tale- og kommunikationsvanskeligheder eller lettere fysiske udfordringer. 

En del af borgerne kan i starten af deres ophold på Marianelund være selvskadende og udadreagerende. Men vores erfaring er, at en periode med ro, tryghed, relationsdannelse og forudsigelighed giver borgerne mulighed for at give slip på deres uhensigtsmæssige adfærd. Alle borgere er normeret med minimum 1:1.

Vi ønsker 2 vågne nattevagter på samme vagt, hvilket betyder at du i løbet af din vagt har mulighed for sparring med en anden vågen nattevagt. Vi ønsker at sikre vores borgere har en sund døgnrytme, hvorfor der er udarbejdet procedurer for håndtering af borgerne når de vågner og skal guides tilbage i lejligheden og i seng. Dette foregår i samarbejde med de teams der er knyttet til den enkelte borger.


Hvem er du?

Du er vant til at arbejde som vågen nattevagt. Med ansættelse som vågen nattevagt på Marianelund skal du løse faste og uforudsete opgaver omkring den enkelte borger. Du skal være tryg i at varetage skriftlig dokumentation, enkelte sundhedsfaglige opgaver herunder støtte til personlig pleje og medicinering. Derudover vil der praktiske opgaver i huset såsom tøjvask, lettere rengøring, forberedelse af morgenmad, vækning af borgerne o.a.

Dine kollegaer har to eller flere års erfaring som vågen nattevagt, samt erfaring i arbejdet med følgende, som vi helst ser at du også har:

  • Du skal være indstillet på at arbejde i team, da vi skal have 2 vågne nattevagter på hver vagt
  • Gerne erfaring eller kendskab til neuropædagogik
  • Gerne erfaring eller kendskab til ADL-teknikker/træning
  • Besidder gode evner til at kommunikere på alle planer (beboere/kolleger), både mundtligt og skriftligt
  • Du går gerne foran med det gode eksempel
  • Du har et godt overblik selv i pressede situationer, og du ser struktur som en vigtig del at beboernes hverdag


Arbejdstiden:

  • I stillingen som nattevagt ansættes du med 34 timer og i 7:7 ordning. Du arbejder 7 dage i tidsrummet 21.45 – 7.15 og har fri 7 dage
  • Der kan ligeledes være behov for at nattevagten deltager i supervision og personalemøder ad hoc


Hvad kan vi tilbyde?

Marianelund er en moderne arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder har mulighed for at udnytte sine kvalifikationer i et dynamisk samspil med kolleger og ledelse. Alle bidrager til at skabe et godt og spændende arbejdsmiljø, hvor man i tryghed og respekt udnytter hinandens ressourcer.

Vi har overenskomst med SL, og alle medarbejdere er tilknyttet sundhedsordning (PFA).

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakteforstander Heidi Højgaard på Heidihojgaard@behandlingsskolerne.dk. Du kan også læse om os på vores hjemmeside: www.behandlingsskolerne.dk

Ansøgningsfrist den 15. december 2025, samtaler afholdes løbende – opstart jan/feb.2026.

Position Start Date

January 1, 2026

Vacancy Type

Standard jobopslag

Employment Category

Månedslønnet

Locations

Uglerupvej 31, 4300 Holbæk